Vadejakke – Vær tør og varm i naturen

0

Det danske klima er lunefuldt og ofte koldt og blæsende. Derfor er det vigtigt at have den rigtige påklædning på, hvis du gerne vil opholde dig ude i naturen. Her er en vadejakke en rigtig god investering.

Vadejakker har længe primært været brugt af lystfiskere, men flere og flere andre naturelskere har kastet deres kærlighed på denne uundværlige beklædningsdel. For en jakke skal ikke kun beskytte dig mod vand, blæst og kulde. Det er faktisk også vigtigt, at du selv har muligheden for at regulere din kropstemperatur – og det kan du med de fleste vadejakker.

Det er jo også meget praktisk, at du kan bruge den samme jakke det meste året, som en vadejakke med forskellige indstillingsmuligheder til at regulere din kropstemperatur med, giver dig mulighed for. På den måde kan du nøjes med at investere i én kvalitetsjakke i stedet for at have en jakke til hver årstid og vejrtype.

Udvalget er stort og uoverskueligt, og vi vil derfor gerne prøve at hjælpe dig med at vælge den rigtige vadejakke.

Derfor har vi har samlet forskellige eksempler på jakker i denne artikel, så du kan få et nemt overblik over nogle af de muligheder, du har, når du skal ud og investere i en god vadejakke. Den kan nemlig gøre dit ophold i naturen mere komfortabelt – uanset om du fisker, vandrer, kigger på fugle eller noget helt fjerde.

Scierra Kenai Pro Wading Jacket

Kenai Pro er en 100 procent vandtæt to-lags vadejakke med en høj åndbarhed fremstillet i slidstærkt 320D Nylon Taslon og Twill Nylon Taslon.

Med denne jakke får du høj komfort og mange fine features. Blandt andet har den en indvendig krave, der er fleeceforet, så du ikke kommer til at fryse din hals, og den har også en avanceret hættekonstruktion med udtagelig hætte samt to-vejs justering.

Kenai Pro har to store lommer på fronten, der er lette at få fat i. Lommerne er desuden udstyret med to lodrette lynlåse, og de indeholdere en D-ring. Der er også blevet plads til en indvendig lomme, som naturligvis også er udstyret med en lynlås.

Du skal selvfølgelig heller ikke fryse fingrene, og jakken har derfor fleece håndvarmerlommer, du nemt kan stikke hænderne i.

Ærmerne er konstruerede med brede manchetter i elastik belagt med velcro for, at sikre den bedst mulige pasform og vandtæthed.

Sidst men ikke mindst blandt disse udvalgte eksempler kan vi nævne, at Kenai Pro også har en D-ring på bagsiden til montering af for eksempel et landingsnet.

DAM Exquisite Vadejakke

En Stilfuld åndbar vadejakke af glimrende kvalitet, der er specielt designet til at passe perfekt til

Exquisite brystwaders. En god jakke, der tiltaler både den erfarne såvel som fritidsflyvefiskeren.

DAM Exquisite er fremstillet i meget åndbart 320D Taslon Nylon, der udover at regulere temperaturen rigtig godt også sikrer stor holdbarhed, så du kan have jakken i rigtig mange år.

Materialet er også ekstremt vandtæt og kan modstå et vandtryk på 3000 mm, så du ikke skal bekymre dig om at blive våd.

Denne model har to brystlommer med velcro lukkeklapper, så du nemt kan komme til dine ting, og ovenpå brystlommerne er der placeret to vandtætte lommer med lodrette lynlåse.

Bag på jakken, er der også et stort rum, der lukkes med en lynlås.

Hætten på jakken er ligesom det elastiske liv også justerbar for bedst mulig komfort, og er nøjagtig som de justerbare manchetter med velcro, konstrueret til at holde vind og vand ude.

DAM Exquisite har mange fine features, og vi kan udover de allerede beskrevne funktioner nævne de to udvidelige værktøjsklemmer på brystet og D-ringen på bagsiden af jakken til montering og transport af et landingsnet.

Orvis Encounter Vadejakke

Orvis Encounter er en uundværlig vandtæt letvægts regnjakke, uanset om du er på fisketur i naturen, eller du dukker dig for paraplyer på fortovet i byen.

Og jakken er en nem rejsekammerat, der kan pakkes ned i en lomme eller en taske, da den ikke fylder særligt meget.

Det to et halvt-lags vandtætte og åndbare nylon beskytter dig mod vind og vand, mens de justerbare manchetter og talje holder elementerne ude.

Andre gode detaljer inkluderer en fuldt justerbar tre-punkts hætte, så du bevarer dit fulde og optimale udsyn under dit fiskeri eller din cykeltur.

Alle lommer har vandtætte YKK lynlåse, og jakken er designet med en enkelt brystlomme til en flueæske, eller måske solbriller til når stormskyerne er blæst væk.

Hvis du nogensinde har oplevet at tage på fisketur eller på cykeltur i en skjorte, og vejret pludselig ændrer sig fra sol til regn og blæst. Så er det netop under disse omstændigheder, at Orvis Encounter Jakken vil være din bedste ven.

Og det kan den være i mange år fremover på grund af, at den er fremstillet i slidstærkt 320D Taslon Nylon.

Scierra C&R Wading Jacket

En smart vadejakke i nyt design fra Scierra, der har brugt den nyeste teknologi for at sikre den bedst mulige pasform og bevægelsesfrihed i denne 3-lags Catch & Release-model.

Jakken er 100 procent vandtæt med en TPU-membran på 10.000 mm og har en åndbarhed på 5000 mvp, så du kan både føle dig tør og komfortabel.

Desuden har jakken tapede syninger og en stærk WR lynlås foran med vindfang og to store velcro-lukkede brystlommer med fleece-forede håndvarmerlommer, så du ikke behøver at fryse hverken kroppen eller fingrene.

Hætten er justerbar i både højden og bredden, og jakken har en indvendig krave, der er micro fleece-foret, så du heller ikke skal fryse de øverste dele af kroppen.

Scierra-jakken har en stor praktisk baglomme på ryggen med lynlås, og den er også udstyret med en D-ring. En sidste smart detalje, vi vil nævne, er den praktiske WR lynlåslomme til dine solebriller. Den er meget praktisk placeret for nem adgang.

Scierra X-Tech vadejakke

Denne model fra kvalitetsproducenten Scierra er lavet til alle de seriøse lystfiskere, som ønsker noget af det bedste på markedet. Designerne har virkelig gjort sig umage for at sikre, at alle tekniske detaljer holder, og at kvaliteten er i top.

X-Tech er fremstillet i ren 300D Taslon Nylon samt 100 procent Twill Oxford, der tilsammen klarer alt det, du har brug for, selv når vejret viser sig fra sin værste side.

Jakken er fuldstændig åndbar og vandtæt og kan klare et vandsøjletryk på 10.000 mm, hvilket må siges at være temmelig godt.

3-lags jakken har tapede syninger og vandtætte lynlåse af høj kvalitet, og den er også justerbar ved ærmerne, så du ikke bliver våd nogen steder på kroppen eller armene. Hætten er naturligvis også justerbar, så du heller ikke får problemer med dit hoved.

Af praktiske detaljer kan også nævnes de to store frontlommer med velcro-lukning og kvalitets- lynlåse, ligesom de to håndvarmerlommer, der er foret med fleece heller ikke skal glemmes.

På ryggen er der også placeret en stor praktisk lomme med lynlås og en D-ring, hvis du har behov for sådan en.

Geoff Anderson WS 4 Vadejakke

WS 4 er en længe ventet vadejakke i den højeste kvalitet. Der er tænkt over næsten alle detaljer, og de er perfektioneret ned til mindste detalje.

Jakken er fremstillet i The System Fabric, der er en fremragende membran til at yde beskyttelse mod vind og vejr.

The System Fabric™ delaminerer ikke og holder betydeligt længere end sandwichkonstruktioner, og så er den påført bagsiden af en stærk Oxford vævet Nylon, der kan klare stor slitage og derfor vil holde i mange år.

Jakken er meget åndbar og vandtæt på samme tid, hvilket øger komforten betragteligt, og får dig til at føle dig godt tilpas.

Detaljerne er rigtig mange på denne fine jakke, så vi har valgt at præsentere dem for dig i listeform:

  • Indbygget pin on reel.
  • Speciel designet YKK® Aquaguard® lynlåse.
  • Stor baglomme med saltvandslynlås.
  • To rummelige bokslommer med automatisk magnetlukke.
  • Håndvarmer-lommer med automatisk magnetlukke.
  • Ingen skarpe kanter. Velcro er indsyet, så sensitive, våde hænder ikke beskadiges.
  • Svivelhætte adskilt fra kraven. 180 graders syn. Hård skygge.
  • 2-vejs hættejustering.
  • Indbyggede handsker/manchetter.
  • 16 år på markedet. Tusinder af jakker solgt og alligevel er reklamationsraten under 2 promille.
  • Minimalistisk design. Praktisk og funktionel.
  • D-ringe på siderne og ryg.
  • Kraftige 100% saltvandsresistente YKK® lynlåse.
  • Designet i Danmark – af lystfiskere til lystfiskere.

Patagonia SST Vadejakke

Patagonia SST er et ikon inden for skaljakker og giver dig en jakke , der holder dig tør og varm på selv de værste og vådeste fiskedage.

Jakken er fremstillet i et meget slidstærkt og meget åndbart 3-lags materiale med en åndbar/vandtæt H2No Performance barriere og DWR-behandlet overflade, og alle syninger er forseglede, så du holder dig helt tør, og jakken er naturligvis justerbar i livet.

Den integrerede hætte er enhåndsbetjent og justeres derfor nemt, så den sidder perfekt. SST er udstyret med en vandafvisende korrosion-resistent YKK® Vislon® Aquaguard® hovedlynlås, ligesom håndvarmelommerne og ryglommen også er.

De store forseglede frontlommer er fuldt tapede og dermed vandtætte. Inde i venstre lomme er der en mindre lomme til forfangsmateriale. I højre en lille lomme med lynlås, og de to komfortable håndvarmelommer er med drænhuller.

Afslutningerne i ærmerne er fleksible og lukker godt til, når fisken skal landes, eller når regnen vælter ned. Og de anatomisk formede ærmer/albuer sikrer god bevægelsesfrihed og komfort.

SST er ydermere udstyret med to værktøjssløjfer til værktøjsfastgørelse ved centerlynlåsen, en D-ring på bagsiden og dobbelt bælteløkke på ryggens nederste del.

En kvalitetsjakke for kendere.

Simms G4 Pro Vadejakke Wetstone

Simms topmodel, der er konstrueret i tre-lags Gore Tex Pro Shell, som er noget at det ypperste inden for membraner.

Den nye Simms G4 Pro vadejakke er 15% lettere end den tidligere G4 Pro jakke, og den har forbedret beskyttelse mod de våde elementer.

Den nye Simms G4 Pro Jakke er udstyret med ni lommer: To brystlommer med velcroluk, to brystlommer med lynlås, to tippet lommer, en1 lomme ved ærmet, en indvendig lomme og en stor ryglomme.

Simms G4 Pro er absolut toppen af vadejakker og eftersom den nye model er lettere, er den meget mere behagelig at have på.

Fakta om åndbarhed og vandtæthed

Fabrikanter beskriver typisk vandtæthed og åndbarhed af materialer ved hjælp af to tal. Det første er i millimeter (mm) og er et mål for, hvor vandtæt et materiale er.

Et 10k eller 10.000 mm materiale betyder, at du kan sætte et kvadratisk rør med indre dimensioner på 1” x 1” over et stykke stof, og derefter kan du fylde røret med vand i en højde på 10.000 mm, før vand ville begynde at lække igennem. Jo højere tallet er, jo mere vandtæt er materialet altså.

Det andet tal er et mål for, hvor åndbart materialet er og udtrykkes normalt i forhold til, hvor mange gram (g) vanddamp, der kan passere gennem en kvadratmeter (m2) af stoffet fra indersiden til ydersiden i en 24 timers periode.

I tilfælde af et 20k (20.000 g) stof, ville dette være 20.000 gram. Jo større tallet er jo mere åndbart er stoffet altså.

Share.

About Author

Comments are closed.