Corona lænestol designet af Poul M. Volther

0

Super moderne og klassisk lænestol, som blev designet af Poul M. Volther i 1964. Han tilhørte en generation af arkitekter med rødder i det gode håndværk. Corona lænestolen er hans mest kendte håndværk.

Stolen er let men med en skulpturel tyngde og har været anvendt i et utal af film og modeserier.

Poul M. Volther blev først uddannet som møbelsnedker. Senere fortsatte han på Skolen for Kunsthåndværk og siden som underviser på Danmarks Designskole.

Udover at sætte sit aftryk på dansk og international designhistorie med sin Corona lænestol, har Poul M. Volther som underviser på Danmarks Designskole været med til at præge hundredevis af nyuddannede designere med sin umiskendelige formsans og strenge krav til kvalitet og funktionalitet.

Poul M. Volthers stil var baseret på den skandinaviske funktionalisme men med et moderne tvist.

Stolen produceres af møbelproducenten Erik Jørgensen.

Corona lænestolen er en af de mest populære stole

Corona lænestolen er en af de mest populære danske stole, som kan fås i et bredt spektrum i forskellige udgaver, og skiller sig helt klar ud fra mængden, og er sin helt egen. Poul M. Volther satte helt nye standarder for design og fremstilling af lænestole, både til private boliger, som loungeområder og kontorlandskaber, hvor stolen også hyppigt anvendes.

Det er faktisk muligt at komme ind i en stor penthouse lejlighed i New York og finde en Corona lænestol i stuen sammen med andre danske eller skandinaviske designmøbler.

Corona stolens futuristiske design og specielle opdelte facon har gjort den til genstand og beundring verden rundt i mere end 50 år.

Corona lænestolen er oprindeligt opkaldt efter den smukke lysende ring, som findes omkring solen, når der er en fuldstændig solformørkelse.

Stolen opstod som følge af, at designeren Poul M. Volther og møbelproducenten Erik Jørgensen i starten af 1960’erne, samarbejdede med design og produktion af en speciel lænestol, som ikke skulle ligne nogen som helst anden tidligere designet og produceret stol, hverken i Danmark eller andre steder i verden. Der blev derfor stillet meget store krav både til design, funktionalisme og kvalitet.

Du kan se andre unikke og gode lænestole på mobelinspiration.dk.

Corona stolen passer til det moderne hjem

Stolen er passer perfekt ind i det moderne hjem i stuen, da den i høj grad indbyder til aflapning og hygge. Corona stolen er faktisk en skulptur i sig selv, hvorfor den i høj grad vil præge billedet af ens stue, hvis man erhverver denne.

Stolen kan i dag købes som ny med eget valg af stof/skind og farver. Man kan også være heldig at erhverve en brugt Corona lænestol på auktion, men der er rift om disse.

Corona stolen er en lænestol, som er en sjælden kombination af organisk udstråling og teknisk kølighed, da den består af en fuldpostret skal i fire forskellige elementer, som sørger for at understøtte kroppen.

Den har samtidig den bedste udformning med hensyn til kroppens anatomi med både rygsøjle og ribben. Der er mulighed for at få den betrukket med enten stof eller læder. Selve stellet er rustfrit stål, som efterfølgende er blevet poleret. Den måler 88 cm i bredden og 82 cm i dybden. Højden er ca. 97 cam.

Share.

About Author

Comments are closed.