Kay Bojesen abe – Dansk produceret håndværk og en ven for livet

0

De fleste personer kender til Kay Bojesens træfigurer. Hvis du ikke selv ejer en Kay Bojesen figur, så kender du formentlig nogen der gør.

De kendte træfigurer forestiller forskellige dyr og én af de mest kendte, hvis ikke den allermest kendte, er Kay Bojesen aben.

Kay Bojesen designede aben i 1951, så den har efterhånden nogle år på bagen. Aben er et designikon og den fremstillet i bæredygtigt teaktræ og limatræ. Den er blevet en del af en dansk tradition idet

Aben har humor og sjæl inkorporeret i dens design og dette er faktisk noget, der kendetegner alle Kay Bojesens træfigurer. Præcis dette fællestræk gør dem til ideelle samlerobjekter.

Det er hovedsageligt danske kvinder, der går op i at samle så mange Kay Bojesen træfigurer som muligt. Men aben er fortsat den mest populære i de danske hjem.

Her får du 3 størrelser præsenteret og du kan lære abens spændende oprindelse, historie og fremstilling at kende.

Aben i 3 forskellige størrelser

Aben er designet af Kay Bojesen og den er fremstillet i 3 forskellige størrelser.

Oprindeligt var der kun den lille størrelse og den store størrelse, men siden hen er aben blevet fremstillet i en mellemstørrelse.

Derfor findes den fine Kay Bojesen abe nu med en højde på 20, 28 og 46 cm. De 3 størrelser gør det muligt at have en hel familie af aber på hylden. Det ser vældig livligt ud, når de 3 aber i hver deres størrelser sidder eller hænger på forskellige måder.

Kay Bojesen abe – 20 cm

Denne størrelse er den oprindelige størrelse, som findes i rigtig mange hjem.

Den tager sig rigtig godt ud siddende ved siden af et stearinlys eller hængende ned fra hylden som var det en kravlenisse.

Den kan altså ændre stilling alt efter, hvordan du synes den skal sidde eller hænge.

Dens lange arme og de lidt kortere ben kan vippes til forskellige positioner. Dette er naturligvis det samme for de andre størrelser.

Kay Bojesen abe – 40 cm

(ifølge Kay Bojesens egen hjemmeside er størrelsen på den store model 28 cm, men dette er bare til info. Der skal måske linkes et andet sted hen, hvis du ikke vil komme I konflikt med størrelser)

Kay Bojesen abe mellem er en ny størrelse i forhold til den lille og den store model. Denne størrelse gør at hvis man gerne vil have 2 aber i 2 forskellige størrelser, så behøver forskellen mellem de to ikke at være så stor. Og hvis du gerne vil have alle 3 aber, så passer de sammen som trip-trap-træsko.

De 3 kan kombineres eksempelvis ved at hænge denne mellem abe på en snor eller en hylde. Da foden også er formet som en form for krog, kan aben i lille hænge fra den første abes fod og skabe en kæde.

Kay Bojesen abe – 60 cm

(ifølge Kay Bojesens egen hjemmeside er størrelsen på den store model 46 cm)

Denne Kay Bojesen abe er den største og højeste af dem alle. Den er ikke nem at overse i selv det største hjem og dens lange arme og ben gør, at det karakteristiske design ikke er svært at få øje på.

Denne abe kan eksempelvis bruges sammen med de 2 andre størrelser, hvor den sidder bagerst, som var den de små abers mor. Dette får tankerne hen på familieværdier og kærlighed og er ikke til at stå for.

Abens historie

Kay Bojesen var en sølvsmed, som var med i en konkurrence i 1922 afholdt af Forening Dansk Arbejde.

Det var en konkurrence om legetøj og Kay Bojesen valgte at lave 4 stykker legetøj til konkurrencen. Da han selv lige var blevet far fik han lyst til at lave noget legetøj til sin søn.

Først mange år senere havde han sit gennembrud på en udstilling med hans egen træfigurer i 1932 og derfra satte han sit arbejde med sølvtøj på pause for at fokusere på trælegetøj og -figurer.

Træfigurer som kan tåle at blive leget med

Kay Bojesens idé med trælegetøj fik han, da hans søn fik brug for noget legetøj, der kunne tåle at blive leget med. Og således blev den skønne Kay Bojesen abe og mange andre træfigurer til. I samlingen af træfigurer designet af Kay Bojesen tæller også turtelduerne, sangfuglen, elefanten, gravhund og mange flere.

Det var aldrig meningen at træfigurerne skulle være naturtro og ligne dyrene på en prik. Det var derimod meningen, at de skulle have hver deres specielle karaktertræk. Figurerne har deres egen personlighed og den er tilført masser af humor og sjæl.

Nogle af træfigurerne som Kay Bojesen designede gennem hans levetid blev faktisk først efter hans død sat i produktion af Rosendahl Design Group. Denne virksomhed har siden Kay Bojesens værksted lukkede i 1990, produceret, distribueret og videreudviklet Kay Bojesen familiens træfigurer.

Abe skulle bruges som knage

Oprindeligt havde aben et meget anvendeligt formål. Det var nemlig meningen at aben skulle kunne hænge på en knage og derved bringe knagen ned i en lavere højde. Således kunne børn nemmere nå knagen og på den måde hænge deres egen jakke, hue og halstørklæde på knagen.

Brugen af legetøjet havde Kay Bojesen altså udtænkt til børn. Nu bruges den æstetiske Kay Bojesen abe hovedsageligt som pyntegenstand i de fleste hjem. Men da den var udtænkt til at være knage er den helt ideel til at hænge ned fra hylder, reoler, borde eller lignende.

Figurens design og produktion

Aben er lavet i materialer af høj kvalitet, hvilket gør at den holder sig fin og pæn i uendeligt mange år. Den bliver faktisk kun smukkere for hvert år, der går.

Dette sker fordi farvenuancerne bliver påvirket af lyset og luften i løbet af årene der går. Træet får derfor en gyldenbrun glød og ligesom med mennesker, bliver din unikke Kay Bojesen abe flottere med årene.

Kay Bojesen abe har et blik, der tyder på drengestreger. Dens vom er i lysere træ end resten af kroppen og ligeledes er hænder, fødder og dele af hovedet. Det lyse træ er limbatræ, hvor det mørke træ, der anvendes til resten af kroppen er plantageteak.

Det kan være svært at forestille sig at aben faktisk består af 31 dele, men det er netop det, der gør at du kan give aben den stilling, du ønsker, om så den skal sidde eller hænge.

Det specielle ved den unikke Kay Bojesen abe er at den, som den eneste af træfigurerne, stadig er produceret i Danmark. Produktionen af alle de andre træfigurer er flyttet til Asien, mens produktionen af aben fortsat er i Danmark.

Det familieejede trædrejeri, Brdr. Krüger, har produceret aben siden den blev født og indtil den dag i dag.

Ansvarligt anvendelse af træ

Når træet til at producere aben skal findes, er der truffet nogle ansvarlige beslutninger omkring, hvilket træ, der må benyttes. Eksempelvis bruges der plantageteak til produktion af aben, da det er mere bæredygtigt end teak, der er fældet i naturen.

Dette giver bedre vilkår for skov verden over, men også bedre vilkår for den del af lokalbefolkningen, der samarbejdes med. Der benyttes også limbatræ, der er importeret fra Afrika og som lever op til EUTR-lovgivningen.

Træet bliver kvalitetstjekket for at sikre flotte aber, når de er færdigdrejet og sat sammen. Denne kvalitetssikring består i at undgå for mange splinter, revner og knaster i træet. Sunde knaster kan accepteres, da de giver træet sit naturlige udseende og hver abe sit eget personlige udtryk.

Kay Bojesen abe er din ven for livet

Med en Kay Bojesen abe er der mange, der vil mene, at du har dig en ven for livet. Med dette menes der ikke en ven, som du kan snakke med eller fortælle om din dag. Der menes en træfigur med så tidsløst et design at den aldrig vil gå af mode.

Der menes også et designikon, der står for de danske værdier og som du aldrig får lyst til at pille ned fra reolen, udskifte eller smide væk. Aben er så speciel i sin udformning at der ikke findes nogen pyntegenstand, der helt kan måle sig med den.

Du får altså en livsledsager, der følger dig i tykt og tyndt helt fra barn til voksen og hele livet. Sammen kan I blive gamle, men kun du vil blive grå.

En god gaveidé

Op igennem tiden er Kay Bojesens træfigurer ofte blevet givet i gave til særlige anledninger. Det kan være, når venneparret skal giftes, når din veninde skal konfirmeres, når din niece skal døbes eller når din far har jubilæum.

Aben står for så mange forskellige værdier og derfor kan det være en meget symbolsk gave at give. Det er samtidig en gave, som har et design som mange mennesker kan lide, og derfor straks vil sætte på hylden eller vindueskarmen derhjemme.

Et stykke af dansk tradition i stuen

Kay Bojesen aben er en del af den danske tradition og arv og hvem vil ikke have det i sin stue?

Det er en alle tiders måde at vise og ære sin stolthed over Danmark på. Og derfor har utallige danske hjem en Kay Bojesen abe, der pryder deres hylder, knager og vindueskarme rundt i det ganske land.

Det er et designikon, der er tæt knyttet til stolthed, tradition, danskhed, godt håndværk og tidsløst design.

Share.

About Author

Comments are closed.